Velkommen til
TWIN DANCE STUDIO
TILMELDINGEN TIL SOMMERCAMP 2022 i uge 26 er i fuld gang – skynd dig ind og send os en mail for at sikre dit barn kan nå at få plads. Vi glæder os til en hel uge fyldt med en masse dans, glæde og hygge sammen.
Info findes under nyheder
VI UNDERVISER I FLERE STILARTER
Mini Mix
Mini mix er for skolens yngste elever. Der danses til musik fra ramasjang/MGP og børnesange som børnene kender. På mini mix undervises der ud fra moderne pædagogisk principper. Der lægges vægt på at skabe interesse for dansen, gennem tryghed, sjov og rytme.
Det skal være sjovt samtidig med at det er trygt at starte til dans, det er derfor yderst kompetente undervisere der underviser vores yngste elever med mange års undervisningserfaring.
Girly
I girly-timerne arbejdes der med koreografier med forskellige udtryk og tempi. Endvidere arbejdes der med ens girly attitude, selvtillid og danseteknik. Musik og koreografier laves med inspiration fra nutidens kunstnere.
Dette er et hold til de dansere, som vil finde deres indre Girly side frem.
På dette hold danses der nogen gange med høje hæle.
Disco/showdance
Disco er en dans fyldt med tempo, hurtige bevægelser og spring. Musikken er hurtige taktfaste technorytmer. I teknikken i disco tages der udgangspunkt fra show og balletten. Alle timer starter med en grundig opvarmning og spring over gulv. Der læres koreografier hvor man danser “alene”, i grupper eller hele holdet. Hvis du er til tempo, sjov og sved på panden skal du helt sikkert komme og prøve disco af.
Hip hop
Hiphop er en subkultur, der havde sin opstart i 1970-ernes New York blandt den afroamerikanske befolkning. Med ordet hiphop tænkes ofte på rapmusik, men for hiphopperne handler det ikke blot om musik, men om en hel hiphopkultur.
Hiphopdansen blev født på gaden og derefter bragt ind på dansegulvet og gjort tilgængeligt, for alle der ville være med. Efterhånden er hiphop en af de hurtigst voksende danse i verden.
Der er flere forskellige dansestilarter, som hører ind under hiphop. Her kan nævnes breakdance, house, new school, old school, LA style, electric boogie, dancehall, girly, popping, locking m.fl. Hos TWIN DANCE studio foregår undervisningen i hiphop som en kombination af flere stilarter.
På vores Hip Hop hold danses der til tidens hotteste musik, med tempo og masser af energi.
Moderne
Moderne tager udgangspunkt i showdansen og balletten. Der arbejdes med teknik, musikalitet, smidighed og performance.
Timerne starter altid med en grundig opvarmning, efterfulgt af teknik, smidighed og spring over gulv. Dette for, at styrke kroppen og teknikken.
På disse hold danses der passioneret til musikken og indlevelse er en vigtig faktor.
Formation/Performance
Et formationshold består af udvalgte elever (op til 30), som repræsenterer danseskolen/Danmark ved turneringer. Der kræves et højt humør, en god arbejdsmoral og en enorm gejst.
Formationsdanserne bliver en del af et helt unikt fællesskab. Der kan være ekstra træningsgange, i særlige weekender og overnatning og hygge på danseskolen. At være en del af et formationshold er en oplevelse og en masse gode venskaber som du aldrig glemmer.
Vi blander stilarterne og man har derfor en mulighed for, at stifte bekendskab med en masse forskellig dans, man måske ikke har prøvet før.
Sæson 2021/2022
Vi er klar med et nyt og spændende program og ser frem til at hilse på jer.
Vi tilbyder mange former for dans for børn/junior/ungdom/voksne.
TWIN DANCE studio tilbyder som den eneste danseskole i nærområdet, 10 måneders danseundervisning.
Klik dig ind og se hold-priser- osv. Vores danseskole er stedet hvor der hele tiden sker noget.